Menu

Konsolidering af minimum andenpladsen efter storsejr

image
Gary Taylor
15. oktober 2018 kl. 10:51

Med tre spillerunder tilbage er S2 sikre på mindst andenpladsen i rækken efter en storsejr på 8-0 over Randers Freja.

Kampen var ikke på nogen måde en ligeværdig kamp, det var vi for overlegne til. De første ti minutter var Randers med, men allerede efter seks minutter kommer vi foran ved brandvarme Sune, der sender en assist fra Westmark i mål, og da Sune efter 17 minutter scorer sit sjette mål i tre kampe og gør det til 2-0 på en fin assist fra Møller, var kampen reelt afgjort.

Herefter kørte vi på cruise control, og Mikkel Buus gør det til 3-0 fem minutter før pausen på en assist fra Simon Sørensen.

I pausen vælger vi at skifte Rasmus Wetche og Joachim Gotfred ind i stedet for Sune og Sørensen, det skulle vise sig, at Wetche ville lege med i kapløbet om at blive årets topscorer og med tre mål og to assists er han godt med i det løb.

Wetche startede med først at give en assist til Westmark, der gør det til 4-0, herefter en assist til Kris Buus, og han gør det 5-0.

Herefter scorer Wetche selv til 6,7,8-0.

Det er meget svært at være utilfreds, når vi vinder 8-0, og hele holdet skal have ros for indsatsen, og med lidt skarphed kunne vi nok have rundet de 10 mål.

Nu ser vi frem til de tre næste afgørende kampe, først de to svære udekampe mod henholdsvis Langå i næste weekend og weekenden efter mod Hadsten, så slutter vi af på hjemmebane den fredag 02.11 mod Lystrup.

Luk