Menu

Kollektiv off-day kostede tre point

image
Gary
24. september 2018 kl. 09:32

Lørdag eftermiddag skulle S2 en tur til Hammel, og det var med blandede følelser, de havde slået os på hjemmebane i foråret og de havde os på krogen i efterårets første møde, selvom vi vandt.

Kampen kommer i gang, og den er jævnbyrdig, men efter ca. 15 minutter bliver Robin skadet og må udskiftes. Så var gode råd dyre, Westmark melder sig som målmand, og han får handskerne. Vi sætter Grace ind på Westmarks plads, selvom dette ikke umiddelbart burde have den store betydning, så ændrer det alligevel spillet, og vi får ikke spillet til at hænge sammen, og vi er slet ikke farlige. 

Westmark må levere flere gode redninger, og efter ca. 35 minutter bryder Hammel igennem i vores venstre side, og får den spillet på tværs og scorer til 1-0 uden chancer for Westmark.

I første halvlegs sidste minutter får vi dog bolden i mål efter et hjørnespark, men målet bliver desværre annulleret.  Så vi går til pause bagud 1-0.

Vi taler om at gøre det nemme og flytte bolden rundt og hurtigere.

Anden halvleg forløber stort set som første halvleg, vi er på hælene, vi rammer ikke hinanden, og desværre er vi ikke farlige. Hammel er heller ikke så farlige, de har dog nogle kontrachancer.

Martin Westmark fik fuld fortjent stemmerne.

Nu ser vi frem til næste kamp mod TST søndag den 30.09 på hjemmebane kl. 13, hvor vi kan vaske den grimme plet af.

Luk