Menu

Serie 2 Kampreferat: Sejr over Langå på samme præmisser som mod Hammel

image
Gary Taylor
04. september 2018 kl. 07:48
S2 fik sin fjerde sejr i træk på en smal 2-1 over Langå hjemme på HSM Arena

Sejren kom i hus lidt på samme måde som mod Hammel, vi havde i første halvlegen bolden mest, men vi var ikke helt så farlige. Langå var farlige på kontrastød, men igen står forsvaret og Robin stærkt.

Lige før pausen bliver en Langå-spiller nedlagt i feltet, og der dømmes straffespark til Langå, de scorer til 0-1. Lige med det samme trækker de ti mand hjem i forsvaret, hvor de står resten af halvlegen. Vi går til pausen bagud 0-1 en helt ny situation for os, da det er første gang, vi er bagud i denne sæson.

I anden halvleg forsætter Langå med at stå lavt med mange mand, og de ville kun forsvare den føring, de havde. Vi kører på og har alt spil og chancerne begynder at komme, da vi rammes af en tvivlsom udvisning af Morten Winther. Selv i undertal kommer vi frem til chancer, og i 75. minut dribler Martin Westmark på tværs og finder Rasmus Møller, der hurtigt sender bolden videre til Christian Fløjborg der kommer i et hidsigt løb ind i feltet og resolut banker bolden i det lange hjørne til 1-1.

Vi presser på og kommer til flere chancer, og i det 90. minut modtager Mathias Fruensgaard bolden på deres banehalvdel, han afviser flere forsvarsspiller på vej mod feltet, han spiller den videre til Rasmus Møller inde i feltet, Møller gør det meget sikkert til 2-1. Der var stor forløsning, da kampen et par minutter efter bliver fløjtet af.

Stor indsats af alle mand, endnu en gang gik stemmerne til Jens Christian Sørensen.

Næste kamp er torsdag den 06.09.2018 kl. 19 hjemme på kunststofbanen.

Kampfakta

Luk