Menu

Ufortjent, men tre point på kontoen i topopgør mod Hadsten

image
Gary
13. september 2018 kl. 09:01

Torsdag aften var der disket op til topopgør i S2, hvor vi rækkens nummer

to skulle møde rækkens nummer 1 Hadsten.

Hadsten har i efteråret fået tilgang af nogle DS-spillere fra Lystrup.

 

Så vi forventede at blive sat under pres fra starten, hvilket vi gjorde og som første halvleg forløb havde Hadsten flere chancer til at score bla. brændte de et straffespark, der mesterligt blev taget af Robin. Senere i halvlegen blev Hadsten angiveligt snydt for et straffespark mere, men linjedommeren stod meget tæt på og flaget blev nede. I den meste af halvlegen foregik spillet omkring midten og der var kun en håndfuld chancer, hvoraf de fleste var til Hadsten, dog fik vi annulleret et mål for farligt spil.

 

Så 0-0 ved pausen og i anden halvleg forsætter spillet som i første halvleg, presset fra Hadsten er aftagende og vi er mere med. Og ud af det blå får Sune Sørensen taklet Hadstens bagerste mand således, at han får en friløber og inde i feltet spiller han på tværs til en fremadstormende Rasmus Brasch, der let kan gøre det til 1-0.

Herefter er vi presset igen, Hadsten vil frem og udligne og vi lurer på omstillinger. De sidste 20 min bliver en hektisk affære. Hadsten bliver ikke rigtige farlig, og vi rammer overliggeren dog fra en Hadsten fod.

I de sidste minutter brænder det for alvor på og Kris Buus må lave en dobbeltredning først med brystet derefter får han bolden sparket væk på akrobatisk vis. Det hele ender 1-0 til os, det var nok ikke helt fortjent, men de tre point luner i toppen af tabellen.

Der er ros over hele linjen for en mandfolkeindsats, det er altid rart at få FCD-spillere med, for de har fået en god vane med at score på S2. Ramus Braschs mål var det fjerde mål scoret af FCD-spillere på S2 i dette efterår.

Kris Buus fik stemmerne, Robin stod fremragende med et reddet straffespark og den nytilkomne Gustav Overgaard spillede også en god kamp, hvilket alle faktisk gjorde.

Luk