Menu

Serie 2 - Kampreferat: Anden sejr kom i hus i svær udekamp.

image
25. august 2018 kl. 10:51
Randers Freja vs Grenaa IF

Anden sejr kom i hus i svær udekamp.

Fredag aften og svær udekamp mod Randers Freja, da vi aldrig ved, hvad Randers stiller op med på hjemmebane, men vi havde jo en sejr i bagagen og Randers havde tabt sine to første kampe. Så vi ville gerne lave tre på stribe for dem.

Vi havde en del justeringer i truppen i forhold til kampen mod TST, der var afbud fra Fruensgaard, Gotfred pga. familieforøgelse, Fløjborg var efter sin scoring selvfølgelig udtaget til DS, men vi havde så comeback til Mikkel Bech og Mikkel Buus, og så var Kasper Andersen tilbage efter en skade. Dertil havde vi fået den unge Jacob Munk fra DS med og ikke mindst den stærkeste angriber i S2 Rasmus Wetche.

Kampen blev fløjtet i gang 18.57 og 18.59 ramte Sune Sørensen stolpen første gang, og så var linjen ligesom lagt. Vi sad på det hele, vi fulgte konceptet, og der gik ikke lang tid før Westmark skubber bolden hen til Sune, som drøner et smukt langskud op i venstre målhjørne og 1-0 til os.

Vi forsætter med at være spilstyrende, Wetche erobrer bolden højt oppe på deres banehalvdel, han spiller Møller, der efter et par meget fine berøringer, sender et skud fra distancen afsted, og bolden går i mål via overliggeren. 2-0 til os efter 13 minutter.

Vi ser i denne periode meget skarpe ud, på fløjene hersker henholdsvis Munk og Mikkel Buus i venstre og Westmark og Andersen i højre. Desværre må vi skifte først Buus og så Westmark ud efter skader, der gør at vi mister lidt fart på fløjene, ikke desto mindre bliver Munk sendt i dybden af Møller, men desværre rammer han stolpen.

En tilfældig bold lander inde i feltet hos Wetche, som køligt gør det til 3-0, som vi går til pausen med. Randers har stort set ikke haft noget i første halvleg.

I anden halvleg kommer vi under pres, da Randers begynder at spille med tre på top, men forsvaret står godt og i målet har vi Robin, og han har styr på det hele, i denne periode lurer vi på at slå nogle meget giftige kontraer. Randers kom 3-1 på meget flot langskud uden chance for Robin. Knap nok er bolden givet op, før Houle fanger bolden og på utroligvis spiller han den flot frem til Møller, der løber et stærkt kontraangreb i gang, han spiller en fri Munk, der banker den i mål til 4-1, så var den kamp vist afgjort. Vi har flere muligheder for at score yderligere bla. afslutter Munk en meget fin omstilling, men desværre på overliggeren.

Igen viser hele holdet en super indstilling, både Buus og Westmark kom på banen igen, efter de måtte skiftes ud med skader, så det lover jo godt med den indstilling.

Mikkel Bech fik stemmerne for en meget stabil indsats. Jeg vil fremhæve hele holdet for at spille på et højt niveau.

Vi ser allerede frem til næste kamp som er torsdag den 30.08 kl. 19 på HSM Arena mod Hammel.

 

Gary.

 

Luk